Historien begynder i Amazonas regnskov for flere hundrede år siden, da en oldgammel indianerstamme med høvdingen Itaki i spidsen en dag havde besluttet sig for, at ofre den lille smukke pige Iaça til guderne. Dagen efter ofringen og dermed hendes død, bliver den lille pige Iaça fundet ved et stort palmetræ med store klaser af mørke bær. Indianerne navngiver de mørke bær på palmetræet som ''Icá-çaí'' som på dansk betyder den grædende frugt.

Sagnet om den lille pige levere videre og den dag i dag bruges pigens navn stadig, dog har man flyttet bogstaverne lidt rundt. Iaça er blevet til Açaí. Således startede legenden om Açaí.

De såkaldte indianere ''Indigenas'' opdager, at Açaí palmetræets bær med fordel kan benyttes som en vigtig fødevarekilde. De drikker saften fra bærerne, da selve frugtens safter, som erstatter deres behov for mælk.

Siden da har regnskovens befolkning, samt befolkningen i storbyen Belém i delstaten Pará i årtier nydt godt af frugten. Som supplement til Açaí spises tapioca som er en slags stivelse fra rodplanten manioca. Alene i Belém kan man købe Açaí flere end 3.000 steder.

De senere år har specielt lokalbefolkningen nydt godt af Açaí, som et kommercielt produkt. De har fået en god indtægtskilde. De plukker frugten, om man så må sige, direkte fra deres egne baghaver. Se en typisk Açaí farmers hus omgivet af Açaí palmer her. Hver morgen i høstperioden ser man de små karakteriske både sejle ind til Belém med de store kurve fyldt med friske Açaí bær, der senere sælges på markedet.